Hestens-Alternativ

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev

En usædvanelig hastesag

Af Anna Twinney Reach Out To Horses

”Jeg træner væddeløbsheste, og har en meget talentfuld 4 års grå fuldblodsvallak. Hans problem er, at han vrinsker i midten af løbet. Vi (hans ejer og jeg) har haft 3 dyrlæger til at tjekke ham. Han har fået akupunkturbehandlinger og været til kiropraktor. Ingen kan finde ud af, hvorfor han gør det, og de forslog, at vi tog kontakt til dig. Han gør det ikke, når han træner om morgen. Han kunne nemt have vundet adskillige løb, hvis han ikke hver gang sænkede farten for at vrinske.”

Det var beskeden, som jeg modtog en aften, hvor jeg var ved at tage på rejse til øst USA..det blev betegnet som en hestesag, som man meget gerne ville have løst med det samme, og jeg blev meget nysgerrig. Mens jeg læste mailen, tænkte jeg meget over, hvordan det kunne være så vigtigt, at der blev gjort noget ved det nu, men det skulle snart blive forklaret for mig.

”Hans ejer ville blive tvunget til at sælge ham, hvis han ikke snart begyndte at vinde nogle løb. Ejerens mand døde sidste år og denne hest, var en af hans favoritter. Det var hans ønske at have væddeløbsheste. Men uden manden var der ingen indkomst, og hestene skulle meget gerne kunne indtjene penge, så der kunne blive sørget for dem. Vi gør alt, hvad vi kan for at opfylde hans sidste ønske. Vi vil gerne have dig til at spørge vores dejlige hest, hvorfor han vrinsker i midten af løbet. For os er dette utrolig vigtigt! Hans næste løb er om få dage, og hvis han forsøger at fortælle os noget, så vil vi gerne vide, hvad det er, og hvad vi kan gøre for at hjælpe ham.”

Jeg må indrømme, at han var den mest usædvanlige væddeløbshest, som jeg nogensinde ”havde mødt”. Jeg har stor erfaring med væddeløbshest fra min tids som hovedinstruktør hos Monty Roberts på Flag Is Up Farms i Californien, hvor jeg blandt andet motionerede væddeløbshestene på ejendommen.

Han åbnede dyrekommunikationssamtalen med at dele billeder af hans træners faciliteter. Han beskrev, hvordan hele stalden så ud sammen med alle hans naboheste i boksene..især dem han bedst kunne lide. Han beskrev 2 hopper tæt på ham, som støttede ham meget. Han beskrev også en mørk hingst, som var kendt for at være meget aggressiv, havde sine helt egne meninger og et stort ego, den stod i en boks på samme gang som ham. Denne hingst havde ærligt fortalt ham, at han ikke havde, hvad det krævede at blive en vinder. Han sagde, at væddeløbsheste skulle have et aggressiv drive, og at de skulle respekteres, men man kunne ikke stole på dem.

Nogle af scenerne, som han beskrev om hingsten var så specifikke, at træneren slet ikke var i tvivl om, hvem han talte om, og han fortalte helt ned til mindste detalje om den lilla farve, som blev brugt ved væddeløbene. Gennem vores session forklarede jeg ham, at ikke alle ledere opførte sig, som hingsten havde beskrevet, for rigtige sande ledere gik forrest blot ved at være tilstede. Jeg fortalte ham, at respekt var noget, man gjorde sig fortjent til, og at det ikke var noget, som man bare fik. Her var der en chance for ham, at han kunne vise hele væddeløbsindustrien, og alle andre, at han kunne blive den første charmerende gentleman, som vandt store løb. Han syntes rigtig godt om ideen.

Samme dag flyttede træneren hingsten til en ny boks længere ned af staldgangen, så han ikke længere kunne fylde den stakkels væddeløbshest med negative tanker.

Efter vi havde løst det problem, forklarede han om opvarmningsruten, som han og hans træner tog hver morgen, og fortalte også, om de meget farverige og duftede blomster langs stien, alle træerne og alle omgivelserne, som han satte meget stor pris på. Han talte meget ømt om hans træner og ejeren, og beskrev måden, hun red på, metoder og endda træningsskemaet ned til mindste detalje.

Fra hans synspunkt gjorde han selv en stor indsats ved at vise hans nydelse i disse udflugter. Han vandt de fleste morgenmotionsløb, og alle beundrede hans måde at løbe på. Hvert billede, som han delte med mig, var som en lille film, som blev afspillet lige foran mine øjne. Jeg kunne fornemme kærligheden og medfølelse, som han havde for alle mennesker omkring ham.

Vi begyndte at udforske hans mentale, følelsesmæssige og fysiske tilstand for at udelukke nogle form for smerter eller ubehag. Vi dykkede ned i hans daglige aktiviteter, foder og om sadlen passede ham, så vi kunne udelukke nogle grunde til, at han vrinskede. Indtil videre var der intet, som skilte sig ud og forklarede hans opførelse.

Nu hvor han og jeg havde en chance til at lære hinanden bedre at kende, var det tid til at se nærmere på selve væddeløbene i vores sind. Systematisk tog ham mig gennem alle hans 7 løb, og forklarede mig også helt ned til mindste detalje, om farverne, som de red med, var fra blå til råhvid. Jeg så banen, vejret og hans position under væddeløbene. Det var bare så virkeligt, at det virkede som om, at det var mig, der selv løb på banen.

Endelig spurgte jeg bare direkte spørgsmålet ”hvorfor vrinsker du under løbene?” Og her er, hvad han fortalte mig. Han sagde ”Jeg kommer rundt i det sidste sving i venstre hjørne af banen, og jeg strækker helt ud, godt placeret yderst blandt de 5 førerende i løbet. Jeg kan mærke, at der ikke er nogen af de andre heste, som kan følge med, når jeg begynder at strække helt ud. Underlaget er perfekt, vejret super fint, og ikke for varmt. Til højre for mig kan jeg se hele tribunen med alle menneskerne, der står op og hepper, råber, vinker, klapper, kalder og pifter. Jeg kan føle spændingen og intensiteten. Det går op for mig, at de råber på mig, de hepper på mig! Hvordan kan jeg ikke undlade at svare dem? Så derfor vrinsker jeg tilbage til publikum”.

Der var vores svar! Den eneste, der var tilbage at gøre, som selvfølgelig også var det sværeste.. var at overbevise ham om det søde svar, han gav i form af hans vrinsken, ikke var det svar, de gerne ville have eller vores ide på succes. Jeg fortalte, at hans ejere vil meget heller have, at han ventede til senere med at vrinske og i hvert fald, indtil han havde krydset målstregen. Han forstod ikke helt, hvorfor det var sådan et stort problem, for han elskede at løbe, og havde ikke lagt mærke til nogen målstreg. Jeg blev enig med mig selv om, at det nok var bedre at prøve at forklare problemet på en anden måde, og forslog, at han istedet ventede til, han fik et signal om at sænke farten fra sin jockey, efter de havde krydset målstregen eller måske endda til sadlen var tage af, for så kunne han derefter fejre sejren.

Min ide blev ikke taget alt for godt imod. For ham var der ikke noget bedre tidspunkt til at anerkende publikumsopmuntringen end under løbet. At komme til samme udgangspunkt skulle ende med at være lidt mere kompliceret, end jeg havde forestillet mig.

Endelig nåede jeg til den konklusion, at det var så meget mere krævende for ham, at skulle sænke farten midt i løbet for at tage en dyb vejrtrækning for så at fokusere og vrinske til publikum for så derefter at skulle bruge ekstra kræfter på at indhente de andre heste igen. Her endte han med at give mig ret, jeg havde lige ramt, det der lige skulle til for at overbevise ham med at vente.

Min mand ringede til mig dagen efter væddeløbshestens løb efter vores session, mens jeg var i gang med en filmoptagelse. Det var det eneste opkald, som jeg besvarede denne dag, da jeg næsten ikke kunne vente med at få resultatet af løbet. Min mand sagde, at han havde modtaget en mail med nogle rigtig gode nyheder!

”Vores hest blev nr. 3 i løbet i dag, og kun slået med 2½ længde! Han var endt med at starte helt yderst i et felt på 12 heste. Han blev presset meget ud i svingene med gav aldrig op. Han vrinskede..men det var først langt efter, han havde passeret målstregen. Han indtjente $1375,- for hans indsats i dag. Han virker så meget mere selvsikker, og du skulle have set ham i den lille indhegning, hvor der bliver sadlet op om eftermiddagen. Den måde, som han gik på og bar ham selv på, der stod bare skrevet vinder over det hele på ham! Vi kan ikke takke dig nok..hans ejer var så glad efter løbet, at tårerne bare trillede ned af kinderne af glæde. Efter vores session med dig tog jeg ham til væddeløbsbanen, og talte med ham omkring løbet, mens vi galoperede rundt. Han løb løbet præcis, som vi havde planlagt og øvet det. Hvis han ikke havde været blevet presset helt ud i svingene, så var der ingen tvivl om, at han ville have vundet. Vi er så stolte af ham!”

Jeg følte mig ligeså stolt, og tårerne løb også ned af mine kinder. Jeg følte, at jeg kendte denne utrolig søde væddeløbshest, selv om jeg aldrig havde mødt ham rigtigt. Jeg har modtaget mange beskeder fra træneren siden den dag, hvor hun har delt oplevelserne med glæde. Hans odds steg betydeligt fra løbet før vores session til hans sidste løb. I løbet af små 2 måneder gik han fra at være en hest, som man ikke spillede på til at være en af favoritterne.

Han er et meget unik individ, og fortsætter med at overraske mig. Han er den eneste væddeløbshest, som jeg kender, der kan tage en lur i startboksen. I et senere løb, var der en del heste, som skabte så meget ballade, og som endte med at forsinke starten med 5 min. Han stod som en statue og ventede tålmodigt til, at de andre var kommet ind i startboksene igen, og jo længere tid der gik, jo mere træt blev han. Da alle de andre endelig var kommet ind og klar til at løbe, var hans hoved tæt på hans bringe, underlæben hang, og hans øjne var halvt lukket. Han snublede lidt, da lågen åbnede og stod lige der et splitsekund, mens de andre løb afsted, og så travede han ud, før det gik op for ham, at løbet var i gang uden ham..jeg tænker tit på, hvad det næste er han finder på..vi får se..!

Anna Twinney er Natural Horsemanship træner, certificeret Dyrekommunikator og Reiki Master. Hun er helt unik til sit job, og hun arbejder kun på hestenes eget sprog. Anna blev den eneste person nogensinde, som blev tildelt titlen som den første hovedinstruktør på Monty Roberts International Learning Center i Californien. Hun observerede på første hånd hestens sprog kaldet ”Language of Equus”, da hun startede mustang’er i Californien i 2 år, indtil hun startede Reach Out To Horses® programmet. Hendes erfaring er anerkendt over hele verden, og hun afholder kurser, hvor hun uddanner mennesker og heste i de blide kommunikations teknikker og viser dem, hvordan de får et ægte tillidsbaseret forhold. Anna har været på TV i både ind- og udland samt skriver for mange forskellige blade. Hun er ikke bare en af verdens førende undervisere, men hendes interesse i ”Language of Equus” har ført hende til at fokusere mere intensivt på, hvor stor betydning dyrekommunikation har, så vi kan blive endnu mere knyttet sammen i vores forhold med alle dyr. Se mere på www.reachouttohorses.com