Hestens-Alternativ

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev

Det man kan lære, når man mister sin bagage

Af Anna Twinney - Reachouttohorses.com

Anna Twinney mistede sin bagage, havde meget dårligt vejr samt forsinkelse på flyrejsen. Anna er uddannet Reiki Master og måtte kigge indad for at finde svar.

Mange var sikre på, at det var en lektion for mig at give slip på ”den gamle bagage” i mit liv og starte på noget nyt.

Det var helt sikkert heller ikke helt forkert, men jeg er ret god til at give slip på ting eller bagage i mit liv, som ikke længere bidrager med noget godt, ved at starte på nye retninger eller træffe nye valg.

Med hjælp fra andre fænomenale healere brugte jeg hele sidste uge på at fokusere på andre ting, end jeg plejer, fordi jeg altid har så travlt..nemlig min farm og familie - og jeg elskede hvert minut af det. Jeg fik også tid til at skrive et par kapitler på min kommende bog osv. Det blev en balance mellem de to verdener, og jeg skulle finde ud af, om jeg var blevet bedt om, virkelig at  forsøge at eftersøge min bagage eller slippe det for evigt. Var mit engagement og dedikation årsagen til at vende tilbage til det liv, som jeg kendte, eller var de sidste 3 dage en overgivelse til et andet liv? Et godt spørgsmål at stille sig selv.

I min tid har jeg flyttet fra land til land og startet forfra helt fra bunden i alt 5 gange, hvor jeg levede i en kuffert. Det at holde fast på gammelt bagage er ikke en vej, som jeg normalt følger, (selvom jeg holder meget af min ødelagte kuffert). Jeg har altid følt, at det er vigtigt for mig under en krise at give slip.

Sammen med min mand Vin søgte jeg efter svaret. Som healer selv ved jeg, at jeg vil komme ud for mange forskellige udfordrende lektioner, og med de erfaringer i bagagen kan jeg bedre støtte og hjælpe dem omkring mig.

Mens jeg prøvede at foreholde mig til hele oplevelsen begyndte et svar at blive mere og mere klart for mig: værdien af min bagage, som selvfølgelig var af stor værdi til mig, var faktisk ikke min største bekymring. Der var en håndfuld af uerstattelige og sentimentale ting i den. Men det var værdien af min tid..fra at foretage telefonopkald, alle færdiglavede formularer, det at købe nye, og samtidig også det at skulle til at undersøge, lave designet og bestille 1000 af nye ting. Det hele føltes meget stressende for mig, fordi det ville ende med, at jeg skulle bruge tid på det igen, i stedet for at jeg kunne være sammen med dem, som jeg elskede. Tid, som jeg ikke havde.

Den lektie, som pludselig blev meget klart for mig, var et mønstre, som jeg havde levet efter i mange år. Mit fokus har i mange år gået på at redde, støtte og gøre en forandring i andres liv, og det har taget meget af mit eget liv. Og tid er alt jeg har, tid er værdifuldt og blev pludselig og helt uberettiget stjålet fra mig, og jeg havde ikke kontrollen over det. Selvfølgelig er dette nok bare noget, der sker, men det blev klart for mig, at det var vigtigt for mig at have tid for mig selv for første gang i 20 år. Med det nu i bagagen vil jeg nu begynde på en ny retning, og lægge min energi i det, så der kan begynde at ske positive forandringer også på dette område i mit liv.

Det er tid til at sige farvel..eller er det..?

Af Anna Twinney - Reachouttohorses.com

 

En af mine rigtige gode venner blev fyret af ikke kun én men hele to dyrelæger! Hun blev ikke fyret fra sit job, men fyret som kunde. Hvorfor? Fordi hun valgte ikke at aflive hendes hunde, selvom de anbefalede det.

I begge tilfælde var dyrlægerne sikker på, at disse dyr kun havde få uger tilbage at leve i, måske endda kun dage, og det ville ikke være fair at lade dyrene leve mere med de smerter og lidelser, som de skulle igennem. Så, som i mange tilfælde, anbefalede dyrlægerne min ven til at få hundene aflivet. Men da min ven sagde, at hun ikke ville lade hundene aflive, ville dyrlægerne ikke længere arbejde med hende. Det var enten aflivning eller finde en anden dyrlæge.

Så hvorfor valgte min ven ikke at følge dyrelægernes anbefaling..? Fordi i begge tilfælde i forbindelse med en Dyrekommunikationssession havde hendes hunde fortalt hende, at de var ikke klar til at forlade denne verden endnu. De var helt afklaret med at den smerte og begrænsninger, de evt. ville opleve for at få mere tid sammen med hende her på jorden.

I begge tilfælde levede disse to hunde efterfølgende i flere år, og havde en meget mere kvalitetstid, end dyrlægerne overhovedet havde kunne forestille sig. Disse dyr var i stand til at opleve livet på en helt anden måde, end dyrlægerne troede var muligt for dem, men jeg var ikke overrasket! For det havde dyrene fortalt mig.

Men lige for at gøre det helt klart, så går dette ikke ud på at hænge dyrlæger ud eller kritisere nogle. Jeg forstår fuldt ud, hvorfor dyrlægerne kom med deres anbefaling, som de gjorde. Alle dyrlæger er tvunget til at gå på en meget besværlig vej. Hver dag har de ansvaret for et dyrs liv mellem deres hænder, og de må tage den beslutning, som føles rigtig, og er til dyrets bedste interesse.

Jeg dømmer heller ikke de ejere, som vælger at aflive deres dyr. Alle, som skal træffe den tunge beslutning, prøver blot på at gøre, hvad der er bedst for deres elskede medlem af familien.

Men min vens oplevelse er ikke ret unik. Jeg har besvaret hundredevis af opkald og haft sessions, som hastede, fordi et dyr stod til at blive aflivet dagen efter, eller endda inden for et par timer. I de sessions dyrene fortalte om deres behov, ønsker eller kærlighed.

Nogle gange ønsker dyret at blive aflivet, sige deres farvel, og så er de klar til at forlade denne verden. Men andre gange ønsker de blot at blive lidt længere, selvom de har smerter, for at opleve den sidste ferie, sidste rejse eller bare en sidste aften mere med deres ejere, før de siger farvel. Og så er der de gange, hvor dyret slet ikke er klar til at forlade denne verden, men vil have chancen til at leve i mange flere år, også selv om de har nogle smerter eller begrænsninger, fordi de, ligesom mange mennesker, ikke er klar til at sige farvel, og føler, at de stadig har mange år tilbage!

Så hvordan tager du beslutningen? Hvordan giver du dit dyr den stemme? Hvordan kan Dyrekommunikation hjælpe dig? Dette og mange andre emner, som er lige så vigtige som dette, diskuterer vi på dette års "Animal Communcation Webinar Series".

Måske er det noget, som du kunne tænke dig at lære eller høre mere om..? Så har du muligheden her i december, hvor vi gennemgår det i løbet af 6 sessioner, hvor der også kommer spændende gæster. Vi er allerede startet, men gå ikke glip af resten. Du kan tilmelde dig lige her

Anna Twinney er Natural Horsemanship træner, certificeret Dyrekommunikator og Reiki Master. Hun er helt unik til sit job, og hun arbejder kun på hestenes eget sprog. Anna blev den eneste person nogensinde, som blev tildelt titlen som den første hovedinstruktør på Monty Roberts International Learning Center i Californien. Hun observerede på første hånd hestens sprog kaldet ”Language of Equus”, da hun startede mustang’er i Californien i 2 år, indtil hun startede Reach Out To Horses® programmet. Hendes erfaring er anerkendt over hele verden, og hun afholder kurser, hvor hun uddanner mennesker og heste i de blide kommunikations teknikker og viser dem, hvordan de får et ægte tillidsbaseret forhold. Anna har været på TV i både ind- og udland samt skriver for mange forskellige blade. Hun er ikke bare en af verdens førende undervisere, men hendes interesse i ”Language of Equus” har ført hende til at fokusere mere intensivt på, hvor stor betydning dyrekommunikation har, så vi kan blive endnu mere knyttet sammen i vores forhold med alle dyr. Se mere på www.reachouttohorses.com

 

 

 

Gav vi lige dyrlæger et dårligt navn..?

Af Anna Twinney - Reach Out To Horses

Dr. Rachel Heart, en god ven og en fantastisk dyrlæge var ikke glad..

 Det var, hvad hun fortalte mig, efter hun modtog den sidste artikel, som vi havde skrevet om, hvor en af vores andre venner var blevet fyret af sin dyrlæge for ikke at have fulgt dyrlægens anbefaling om at aflive hendes hund. Hun tog den beslutning ud fra den information, som hun modtog via en dyrekommunikation session med Anna Twinney. Dr. Heart følte helt klart, trods vores bedste indsats, at vi havde kastet dyrlægerne ud i et dårligt lys og undladt at høre historien fra deres side.

Vi forstod hendes pointe, og det var også derfor, at vi lagde meget vægt på, at vi helt klart støtter dyrlæger og deres verden. Dr. Heart er helt sikkert også en af grundene til, hvorfor vi gør det. Her er, hvad hun skrev til os:

Jeg vil også gerne dele med Jer en anden vinkel til den historie, som også viser fordelene ved dyrekommunikation. Jeg havde for ikke lang tid siden en god veninde, som ville have mig til at aflive hendes hund, der var sund og rask, fordi den tissede i huset. Det var en hund, som hun havde reddet, men hun kunne ikke specielt godt lide hunden, og det kunne hendes mand heller ikke. Hendes børn var alle lige taget afsted til college, og nu ville hun være fri for ansvaret med hunden, som også svinede i huset. Hun ville ud og rejse. Hun kunne ikke komme op med en anden løsning, men samtidig følte hun sig også frygtelig skyldig. Du kan sikkert forstille dig, hvordan det fik mig til at føle, mens jeg hørte hende fortælle det og prøvede at forstå det og ikke begyndte at dømme hende i stedet for. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. På den ene side så jeg også hundens ulykkelige liv i et hjem, hvor den ikke var ønsket. Denne hund havde allerede været blevet reddet en gang tidligere. Det ville hverken min ven eller jeg ønske, at den skulle igennem igen. Hvad det virkelig den bedste løsning for alle at aflive denne hund? Jeg var i vildrede, jeg følte mig syg og utilpas. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kontaktede en anden af mine venner, som kan kommunikere med dyrene, og hun sagde ja til at kontakte min veninde. Min veninde sagde ja til at tale med hende. Hun var i stand til at hjælpe min veninde til at finde en løsning og lave nogle ændringer, som har gjort, at nu er alle glade. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg som dyrlæge er blevet bedt om at aflive et sund og rask dyr, fordi de enten bare ikke passede ind i familien, var for gamle, var en byrde..tal lige om noget der er hjerteskærende! Jeg er utrolig glade for de dyrekommunikatorer, som jeg bruger til at hjælpe til i disse situationer.

Vi er utrolig glade for, at hun valgte at dele den historie, og at der er dyrlæger som hende, som er villige til at have et åbent sind samt hjerte og som vil bruge alle de ressourcer, som er til hendes disposition for at redde dyrene.

Vil du vide mere, om Anna Twinney og dyrekommunikation, så kan du se mere her på www.reachouttohorses.com

 

Dyrekommunikation når det er allerbedst

Når folk siger, at det ikke nytter at gøre noget..!!

 

 

Lyt til vores intuition

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For noget tid siden modtog jeg en besked om, at en gruppe føl i Oregon var i risikogruppen for at blive slagtet. Deres mødre var allerede blevet sendt afsted, og føllene ville også have været blevet sendt afsted, hvis ikke der blev noget gjort for at redde dem fra en al for tidlig og tragisk død.

Hvis jeg skulle beskrive mit liv lige i det øjeblik, så var det noget overvældende, men det var nok mere en underdrivelse. På den anden side har jeg aldrig været den, som har taget et skridt bagud ved kriser. Jeg talte med min mand omkring vores muligheder, og hvad vi kunne gøre, men samtidig skulle jeg også prøve at blive i en form for balance. Mens vi talte over telefonen, blev vores forbindelse pludselig afbrudt.

 
Mens jeg fortsatte med at køre omkring 110 km/t på motorvejen, så jeg pludselig en vild kalkun, som løb al den kunne fra et skovområde ved siden af vejen og lige mod min bil. Han løb alt, hvad den kunne, og mens jeg lagde mærke til det, så var det som om, at hans besked var helt klar og tydelig ”Skynd dig at hjælpe, hvor du kan”. Det var hans magiske besked.

Han løb langs vejsiden blot for at give mig hans besked, og jeg var slet ikke i tvivl, om at det var en besked, som var henvist til føllene. Dyrekommunikation - når det er bedst..nogle ville også kalde det beskeder her på jorden fra Gud. Jeg stoppede og kørte først videre, da jeg vidste, at han var sikkert tilbage igen inde i skovområdet langs vejen.

Det er sådanne beskeder, som vi skal lytte på præcis som ved vores egne personlige beskeder. Jeg kendte ikke til denne form for et råb om hjælp, men alle tegn fik mig til at tro på, at jeg var blevet bedt om at tage mig at denne mission og tro på, at det kunne lade sig gøre.

Som nogle af Jer måske ved, så sendte jeg en besked på Facebook om aften og til Jer, som læste den..tusind tak! Nu var jeg meget spændt på, om jeg kunne være så heldig at høre, at alle 19 føl nu blev reddet, og snart ville være på vej til deres nye hjem i slutningen af ugen.

 Jeg skrev således på Facebook:

 This weekend we heard about the plight of these foals and I have been rallying together a number of well trusted individuals who may be able to bring them home.  If you feel you can help financially, through adoptions, fostering or sponsorship please connect with Wendy Griffin directly. There is one catch we have just 48 hours to save 19 babies!

Og her er, hvad der skete:
Vi fik af vide, at alle føl var blevet reddet!! Så tusind tak til alle, men mest af alt en stor tak til den modige kalkun, for havde den ikke sørget for, at jeg havde fået beskeden så tydelig, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville have ment, at jeg kunne have gjort en forskel for føllene.

Ting som dette sker hele tiden. Det ved jeg, fordi jeg hører om det hele tiden, og fordi jeg konstant bliver mindet om disse magtfulde beskeder. Vores dyrevenner er her for os alle. Bare åben dine øjne, dine ører og dit hjerte, så vil du også opleve mirakler, som er beskederne fra dyrene.

Se mere på Anna Twinneys hjemmeside www.reachouttohorses.com