Hestens-Alternativ

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev

Den aggressive hest

Af Vincent Mancarella

“Han er en aggressiv hest”, sagde hun, “Han angreb og jagede dem ud af Round Pen’en”. Det var, hvad jeg vidste om den hest, som jeg skulle arbejde med i en uge.

Som den ene halvdel af Reach Out to Horses, er jeg så heldig, at jeg kan deltage i næsten alle vores events gennem året. Sidste år havde jeg mulighed for at deltage en uge på et af mine favorit kurser, Reach Out to the Untouched Horse. I denne oplevelse med vilde hest, får alle deltager mulighed for alene at arbejde med en vild mustang, opbygge hans tillid til verden og mennesker uden brug af reb, kæder eller andre værktøjer, der bruges til at dominere dem. Værktøjerne vil kun være kommunikation, partnerskab og alle de andre ting, som Anna Twinney har stået for og arbejdet med gennem de sidste mange år og med tusindvis af heste. Med Anna på sidelinen og hendes fantastiske undervisning og coaching fik jeg 7 dage til at hjælpe en mustang til at lære en ny verden og forhåbentlig vise ham, at mennesker kan have en positiv rolle i hans liv.

Min mustang kom ikke som en af de “uberørte” heste direkte fra BLM Holding, som ellers de fleste af hestene gør. Han var tidligere adopterede af et par, som ville ham det bedste og håbede på at kunne give ham en chance mere i hans liv.Det berører rigtig mange mennesker, når de ser hvilke lidelser disse traumatiserede heste har været igennem, efter de blev revet væk fra deres flokke og tvunget ind i små indhegninger. Min hest var en af disse nu over 50.000 heste, som blot kan stå og vente på, hvad der bliver bestemt over deres fremtid. Det var her, at ægteparret så ham og besluttede sig for at redde ham, træne ham og give ham et nyt hjem og et nyt liv.

De gjorde, hvad så mange velmenende men misinformerede mennesker gør ved en mustang. De behandlede den som en hest. Stor fejltagelse! En af de mest almindelige opfattelser er, at en hest er en hest, og at mustanger blot er heste i den frie natur. Men det er de ikke! En mustang har nok med hest at gøre, hvad en ulv har med en hund. De er vilde dyr, de er utrolig kloge, og de har en helt utrolig selvstændig vilje af natur, som kan gøre dem ligefrem farlige at træne, hvis du ikke ved, hvad du har med at gøre. Træn en mustang på samme måde som en hest, og du ved aldrig, hvad der kan ske udover, at du meget ofte vil ende med at komme til skade.

De begyndte at træne deres mustang som så mange andre i en Round Pen. Men da de gjorde forsøg på at få ham til at bevæge sig, angreb han dem. Han jagede personen ud af Round Pen’en. Han blev hurtig klassificeret som en farlig hest, efter hvad de havde set. For helt klart var denne hest både farlig og aggressiv. Beslutningen blev taget, og han blev efterladt alene tilbage på folden, indtil de kunne finde hjælp. Det er her, at dette kursus og jeg kommer ind i billedet, så mit job var jo ret enkelt..jeg skulle bare arbejde med denne mustang og ændre hans sind og gøre ham mindre aggressiv.

Jeg begyndte at arbejde med ham i en større indhegning, og han løb hurtigt så langt væk fra mig, som han kunne. Han stillede sig med hoved ind i et hjørne, så jeg ikke kunne komme i nærheden af ham uden at komme i hans ”kick zone”. Han mente helt bestemt, at hvis han ikke kommunikerede med mig, så ville jeg nok lade ham være.

Da gav ham mad i forbindelse med fodringstid, var han modig nok til at spise og endda med mig ved siden af ham. Men at røre ham, det kunne ikke komme på tale, men han opførte sig faktisk ikke aggressivt. Vi ville gerne se, om hans omdømme nu også passede, så Anna kom ind til ham og begyndte at arbejde med ham, for at se, hvor aggressiv han var. Der gik ikke lang tid, før han reagerede ved at kaste sig mod hende og prøve at angribe. Det var alt, som vi havde brug for at se. Det var tydeligt at se, at han havde ikke i sinde at samarbejde med os.

Jeg besluttede, at det bedste, som jeg kunne lære ham, var, at alle mennesker ikke er onde. Jeg troede, at hvis jeg kunne få overbevist ham om, at han kunne have tillid til mig, så kunne det være at det gjorde, at han ville blive mere modtagelig for at lytte på mig. Det blev mit mål.

Jeg arbejdede langsomt, gav ham en masse plads, bad ham blot om at prøve lidt af gangen ved konsekvent at skubbe lidt til hans opbyggede mure omkring ham, men forlangte aldrig, at han skulle give mere, end jeg fornemmede, at han kunne. Dagene gik, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg nogensinde ville kunne få vendt hans sind. Jeg ville så gerne presse ham lidt mere og bare komme i gang med at arbejde med ham, men jeg vidste godt, at det ikke kun ville være farligt, det ville også være umuligt. Jeg vidste også godt, at den stemme inde i mit hoved, som gerne ville ”fikse” denne mustang hurtigt kun var min stolthed, der talte. Denne stemme ville gerne sørge for, at jeg ville se godt ud ved at opnå noget, som ingen andre havde kunne opnå! Denne stemme havde helt klart mit eget ego’s bedste interesse i tankerne, men på ingen måde hestens.

Jeg spekulerede meget på, hvor mange heste gennem tiderne havde lidt under menneskers behandling netop ved, at de havde haft den stemme og de tanker. Jeg spekulerede på, hvor mange mishandlede dyr (og mennesker), der har måtte udholde det på grund af uvidenhed, arrogance og stolthed. Denne tanke gjorde mig så fokuseret på mit mål; nemlig at opbygge tillid.

Endelig efter 4 dage kunne jeg røre ham for første gang. Det var et helt overvældende og fantastisk øjeblik, som jeg aldrig vil glemme. For første gang var han villig til at se på mig og give mig en chance. Jeg fortsatte med at arbejde med ham, langsomt, så han kunne mærke, at hans forsøg på at samarbejde med mig, ikke var en fejltagelse. Han slappede mere og mere af hver dag, og over kursets næste 3 dage fik jeg både grime på og kunne trække ham. Den sidste dag jeg trak ham, var helt magisk. Han var ikke skræmt, prøvede ikke at komme væk, eller trække i tovet. Han gik ved siden af mig som en sand partner.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft en uge mere sammen med ham, og at jeg kunne have taget ham med hjem. Jeg vidste, at havde jeg haft mere tid, så ville hans sind have været vendt helt rundt. Men jeg var så utrolig glad over, hvad vi havde opnået sammen. Han var kommet så langt i blot et kort tidstum. Jeg endte ugen med en følelse af en meget stort personlig tilfredsstillelse. Min mål var jo at vise ham, at jeg gerne ville opnå hans tillid, og det havde jeg opnået. Men når jeg reflekterer over min tid med ham, kan jeg kun sige, at jeg lærte så meget mere end kun om de horsemanship metoder, som vi bruger. Faktisk havde min vigtigste lektie intet at gøre med horsemanship. Jeg indså nemlig, at han ikke var en aggressiv hest overhovedet.

Heste får hurtigt et stempel som aggressiv på sig, hvis de reagerer ved at skeje ud, angribe eller kommer til at skade nogen, især hvis det virker, som om at de gør det ud fra ingenting. Men det kan jo være at menneskerne ikke lige med det blotte øje kan se det ingenting, som de reagerer på.

Min hest var ikke aggressiv men beskyttede sig selv. Han reagerede jo bare ud fra, at han var blevet tvunget ind i en indhegning af mennesker, jaget og måske også angrebet af mennesker! Han var ikke ude på at skade nogen. Han ville bare beskytte sig selv. Hvis han virkelig havde været aggressiv, så ville han have angrebet mig på et tidspunkt. Men det gjorde han ikke. Hvorfor? Fordi jeg gav ham ingen grund til, at han skulle angribe. Jeg skubbe ham langsomt ud af hans tryghedszone. Og han prøvede. Han prøvede virkelig hårdt. Han ville ikke skade nogen, men han ville helt klart beskytte sig selv, hvis han fik brug for det.

Misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at alle aggressive heste er uskyldige, og som bare venter på, at nogen skal forstå dem, for nogen gange passer deres rygte. Men hvis vi blot som udgangspunkt bare giver de heste, som kan være lidt besværlige et stempel som aggressive, så vil det ikke blot følge dem hele deres liv, men vi vil heller aldrig give dem mulighed for at blive forstået og finde deres vej til at få et godt forhold og partnerskab med mennesker.

Det var ikke en aggressiv hest, men mere et problem og et brud på tillid og kommunikation. Jeg fik i hvert fald et øjeblik med en farlig hest, som jeg altid vil værdsætte. Jeg lærte ham, at jeg kunne vise ham tillid, og han kunne stole på mig. Han lærte mig, at alle levende væsener har en grund til at gøre, som de gør og det at klassificere nogen som farlige eller aggressive ikke altid er rigtigt. Jeg lærte ham at blive tillidsfuld og rolig, når han var hos mennesker, og han lærte mig at se individer, som de virkelig er og ikke, hvad jeg som udgangspunkt havde hørt, at de var. Endelig lærte jeg ham at acceptere en grime, og at blive ført rundt på en følsom måde af et menneske. Han lærte mig at holde mit hjerte åben og til at overkomme frygt og tillade mig at hjælpe en bekymret sjæl. Hvem skulle have troet det..? Tusind tak min ven!

Se mere om Anna Twinney på www.reachouttohorses.com