Hestens-Alternativ

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev

Min historie

Af Monika Andersen

Jeg vil fortælle min historie til mennesker, som har et tæt forhold til dyr. Jeg vil forsøge at give et indblik i en forunderlig og spændende verden, som har gjort at jeg ser dyr på en helt anden måde i dag, end jeg nogensinde har gjort. En verden, som jeg tror at alle med lyst og tålmodighed, også kan blive en del af.

Jeg er opvokset på landet, omgivet af både ude og inde. Jeg startede på at ride som 8 årig, og fik min første pony som 15 årig, og har haft heste lige siden.

Jeg har siden midt i 90érne interesseret mig for det alternative. Jeg blev første gang præsenteret for telepati i 2001, og det var noget der fangede min interesse. Det var spændende og samtidig helt ulogisk, hvordan man via et billede, kunne mærke og føle et dyr, som om man ”var dyret”.

I maj 2011 fik jeg første gang fornøjelsen af at møde Anna Twinney. Jeg kendte ikke til hende før jeg meldte mig til en aften, hvor hun præsenterede dyrekommunikation ved hjælp af telepati. Det var den aften jeg blev klar over at det var det jeg skulle fremover, og måden hun gjorde det har inspireret mig siden. Jeg tog straks til endnu en hel dag med præsentation af hendes kunnen indenfor horsemanship og kommunikation med heste i 2013. Jeg er klar over at jeg nok aldrig når hendes niveau indenfor horsemanship, men jeg håber at kunne gøre mig endnu bedre end i dag i forhold til hendes dyrekommunikation. Jeg vil helt sikker følge hendes kursus i dyrekommunikation, såfremt der på et tidspunkt kommer et kursus i Danmark, med forhåbentlig god energi og ny inspiration. Noget der altid omgiver Anna i hendes arbejde med dyrene.

Tak for mange gode og inspirerende timer Anna!