Hestens-Alternativ

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev

Eksamen-Stævne-præstationsangst

Af Mai Brit - www.equinepower.dk

 Eksamen/stævne/præstations angst er for mange en hæmsko.. Kender du det ??

 Vi kender alle til den brusende følelse i maven, sommerfuglene og en ukendt energi/urolig energi –Adralinet som bruser i kroppen når vi skal noget nyt, noget vi har drømt om, længtes efter og helt vildt gerne vil – det er en FANTASTISK følelse, for alle.. og en sund følelse..

Men så kan der også komme den der ubehagelige følelse snævret ind, oveni - Kan jeg nu det her ? Er jeg nu god nok ? Det er også alt for svært. Er du nervøs og kan mærke hjertet slå mere end godt er, lige inden du skal på banen til et stævne ??? Glemmer du programmet, ser du farer signaler overalt når du rider udendørs, mærker du at publikum flytter sig når du rider, og hvad hvis der er slået 20 paraplyer op ved tilskuerne.. Farer der en masse tanker igennem dit hoved imens du rider, blot for at holde øje med hvad der sker omkring dig ??

Kender du til det ?

DIN angst spiller dig måske et pus, du for koldsved og alt bliver noget rod inde i dit hoved. Hesten spejler sig konstant i dig. Så den for også lige lidt angst over stenen, paraplyen eller bare at skulle trækkes med.

Når du (gen)finder din livsenergi/glæde/udvikling/spontanitet kommer hesten dig i møde, og du vil mærke glæde, harmoni og samhørighed med DIG selv og DIN hest .

Som rytter vælger vi ofte at stille hesten for nogle krav, som rytteren ikke selv kan leve op til. Sætter springet højere end hesten kan hoppe - eller den skal lige presses det sidste, med disse changementer. Vi stopper ikke mens legen er god og vi er tilfredse, citronen skal lige presses en sidste gang. Lige der, er det så (MÅSKE)din frustration løber af med dig, hesten for måske lige et lille ekstra spark, et klap af pisken eller et ryk i munden ... Det er i din afmagt disse handlinger sker. Din frustration over, at du ikke selv kan leve op til de krav du stiller din hest, du tumler selv rundt med nogle følelser som løber over inden i dig, og du er måske presset på mange fronter, og så skal hesten lige presses lidt .... eller også har hesten blot en dum dag :-) :-)

Lad os sammen kigge ind på problematikken omkring din hest og dig, da I gerne skulle have et samspil.. Et samspil som gør at hesten gør alt hvad du beder den om. Hesten vil så gerne yde det bedste for dig, men så må du også give hesten de rigtige betingelser for det. 

Leder du efter følelsen af samhørighed med din hest, leder efter de øjeblikke hvor du føler at I smelter sammen til en helhed, hvor INTET andet forstyrre, og dine tanker er KUN lige her ved hesten

Så prøv at sige JA TAK til det hesten giver dig, Giv hesten fuld fokus på DIG, Giv HESTEN fuld fokus, drop mobil tlf, sluk lyden fra og vær NÆRVÆRENE og tilstede, for alt det du har med dig, alt det du er fyldt op af indvendigt når det ikke lige fungere på jobbet, privatlivet, i ridehallen og på staldgangen, tager du med ud til hesten.

FOR: Er du nærværende når du er ved hesten – Hvor er dine tanker ? Hvordan fungere jeres samspil Spejler hesten sig virkelig i MIG ? Har du et mål/ plan ? Hvem styrer dine følelser og hvem er du ?

Hvis du ikke ændre din oplevelse af dig selv, vil verden og hesten ikke ændre sig – du vil derved opleve hvordan de samme problemer dukker op igen og igen.

Så alt det du tænker og føler sender du over i det skønne dyr, og forstærker det endnu mere inde i dig selv. Så skriv dine mål ned, det du længtes efter det du vil..  Du vil se andre resultater.

Øvelse:

Så med en lille visualiserings øvelse som jeg bruger til min coaching sessioner rundt omkring i landet er at få visualiseret det mål, den ting, oplevelse man gerne vil nå hen til.. Du skal kunne mærke hvordan det føles at VÆRE der.. ikke om det lykkedes osv.. men lige nøjagtigt følelsen når medaljen kommer om halsen, rosetten eller at du red fra a til b på den planlagte skovtur uden at falde af, uden den blev bange osv.. eller at du visualisere hvordan hele eksamens gangen er ved censor.. fyld dig op med alle de gode billeder..

 

  • Jeg gør det men rytteren og hesten sammen,

  • Hesten er bundet og du står med begge hænder på hestens ryg,

  • Træk vejret dybt tre gange, og måske mange flere gange for at vejrtrækningen kommer i hus…

  • Du begynder at tænke på den tur du skal, programmet du skal ride og gør hele seancen færdig til du når dit mål.

  • Du SKAL virkelig ind mærke den succes du gerne vil opleve…

  • Booste den med de fedeste billeder der lige er gode for dig.

  • Lad hesten arbejde med, brug dens vejrtrækning..

  • Kør denne session for dig selv nogle gange og gør den stærkere og stærkere efterhånden som du mærker det i maven.. ’

Øvelse gør mester, men jeg lover dig det gør en forskel..

Jeg kan se på mine ”klienter” at de rykker sig og at de bliver meget mere nærværende og samspillet ændres.

Nysgerrig på flere fif så føl mig på Facebook på Equinepower – eller www.equinepower.dk

                        Kærligst Mai Brit    -  Energi og Powerterapeut/Hesteassisteret coach

 

 

 

 

 

Døende kvinde fik sit ønske opfyldt

Af Regina Flittner

 Jeg har læst den mest fantastiske historie, som både gav stof til eftertanke, men samtidig også stor glæde over, at der findes organisationer, der hjælper syge patienter til at få lov til at sige farvel til deres elskede dyr. Døende kræftpatient Stephanie McManus rullede langsomt frem i sin kørestol til hendes hest Luna uden for hospitalet og aede hende blidt, mens hun sagde ”Hey my baby girl” og gav hende et kys på mulen en sidste gang. Luna stod helt stille og tæt på Stephanie, mens hun fik godbidder og blev nusset.

Det hele er noget, som sker en sjælden gang og under specielle forhold, og som var arrangeret af en lokal organisation kaldet Zachary’s Paws for Healing. Det var dem, som sørgede for at bringe Luna til hospitalet. Det hele blev arrangeret på under en dag. Stephanie var utrolig overvældet over at det kunne lade sig gøre.

Stephanie døde blot timer efter, at hun havde fået lov til at sige farvel til sin elskede hest, og hun havde også fået arrangeret, at en god ven fremover overtog Luna, så hun er i gode hænder.

Læs hele historien her, hvor du også kan se billeder osv. Jeg håber, at historien også ville røre dig, som den gjorde med mig.

 

Den aggressive hest

Af Vincent Mancarella

“Han er en aggressiv hest”, sagde hun, “Han angreb og jagede dem ud af Round Pen’en”. Det var, hvad jeg vidste om den hest, som jeg skulle arbejde med i en uge.

Som den ene halvdel af Reach Out to Horses, er jeg så heldig, at jeg kan deltage i næsten alle vores events gennem året. Sidste år havde jeg mulighed for at deltage en uge på et af mine favorit kurser, Reach Out to the Untouched Horse. I denne oplevelse med vilde hest, får alle deltager mulighed for alene at arbejde med en vild mustang, opbygge hans tillid til verden og mennesker uden brug af reb, kæder eller andre værktøjer, der bruges til at dominere dem. Værktøjerne vil kun være kommunikation, partnerskab og alle de andre ting, som Anna Twinney har stået for og arbejdet med gennem de sidste mange år og med tusindvis af heste. Med Anna på sidelinen og hendes fantastiske undervisning og coaching fik jeg 7 dage til at hjælpe en mustang til at lære en ny verden og forhåbentlig vise ham, at mennesker kan have en positiv rolle i hans liv.

Min mustang kom ikke som en af de “uberørte” heste direkte fra BLM Holding, som ellers de fleste af hestene gør. Han var tidligere adopterede af et par, som ville ham det bedste og håbede på at kunne give ham en chance mere i hans liv.Det berører rigtig mange mennesker, når de ser hvilke lidelser disse traumatiserede heste har været igennem, efter de blev revet væk fra deres flokke og tvunget ind i små indhegninger. Min hest var en af disse nu over 50.000 heste, som blot kan stå og vente på, hvad der bliver bestemt over deres fremtid. Det var her, at ægteparret så ham og besluttede sig for at redde ham, træne ham og give ham et nyt hjem og et nyt liv.

De gjorde, hvad så mange velmenende men misinformerede mennesker gør ved en mustang. De behandlede den som en hest. Stor fejltagelse! En af de mest almindelige opfattelser er, at en hest er en hest, og at mustanger blot er heste i den frie natur. Men det er de ikke! En mustang har nok med hest at gøre, hvad en ulv har med en hund. De er vilde dyr, de er utrolig kloge, og de har en helt utrolig selvstændig vilje af natur, som kan gøre dem ligefrem farlige at træne, hvis du ikke ved, hvad du har med at gøre. Træn en mustang på samme måde som en hest, og du ved aldrig, hvad der kan ske udover, at du meget ofte vil ende med at komme til skade.

De begyndte at træne deres mustang som så mange andre i en Round Pen. Men da de gjorde forsøg på at få ham til at bevæge sig, angreb han dem. Han jagede personen ud af Round Pen’en. Han blev hurtig klassificeret som en farlig hest, efter hvad de havde set. For helt klart var denne hest både farlig og aggressiv. Beslutningen blev taget, og han blev efterladt alene tilbage på folden, indtil de kunne finde hjælp. Det er her, at dette kursus og jeg kommer ind i billedet, så mit job var jo ret enkelt..jeg skulle bare arbejde med denne mustang og ændre hans sind og gøre ham mindre aggressiv.

Jeg begyndte at arbejde med ham i en større indhegning, og han løb hurtigt så langt væk fra mig, som han kunne. Han stillede sig med hoved ind i et hjørne, så jeg ikke kunne komme i nærheden af ham uden at komme i hans ”kick zone”. Han mente helt bestemt, at hvis han ikke kommunikerede med mig, så ville jeg nok lade ham være.

Da gav ham mad i forbindelse med fodringstid, var han modig nok til at spise og endda med mig ved siden af ham. Men at røre ham, det kunne ikke komme på tale, men han opførte sig faktisk ikke aggressivt. Vi ville gerne se, om hans omdømme nu også passede, så Anna kom ind til ham og begyndte at arbejde med ham, for at se, hvor aggressiv han var. Der gik ikke lang tid, før han reagerede ved at kaste sig mod hende og prøve at angribe. Det var alt, som vi havde brug for at se. Det var tydeligt at se, at han havde ikke i sinde at samarbejde med os.

Jeg besluttede, at det bedste, som jeg kunne lære ham, var, at alle mennesker ikke er onde. Jeg troede, at hvis jeg kunne få overbevist ham om, at han kunne have tillid til mig, så kunne det være at det gjorde, at han ville blive mere modtagelig for at lytte på mig. Det blev mit mål.

Jeg arbejdede langsomt, gav ham en masse plads, bad ham blot om at prøve lidt af gangen ved konsekvent at skubbe lidt til hans opbyggede mure omkring ham, men forlangte aldrig, at han skulle give mere, end jeg fornemmede, at han kunne. Dagene gik, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg nogensinde ville kunne få vendt hans sind. Jeg ville så gerne presse ham lidt mere og bare komme i gang med at arbejde med ham, men jeg vidste godt, at det ikke kun ville være farligt, det ville også være umuligt. Jeg vidste også godt, at den stemme inde i mit hoved, som gerne ville ”fikse” denne mustang hurtigt kun var min stolthed, der talte. Denne stemme ville gerne sørge for, at jeg ville se godt ud ved at opnå noget, som ingen andre havde kunne opnå! Denne stemme havde helt klart mit eget ego’s bedste interesse i tankerne, men på ingen måde hestens.

Jeg spekulerede meget på, hvor mange heste gennem tiderne havde lidt under menneskers behandling netop ved, at de havde haft den stemme og de tanker. Jeg spekulerede på, hvor mange mishandlede dyr (og mennesker), der har måtte udholde det på grund af uvidenhed, arrogance og stolthed. Denne tanke gjorde mig så fokuseret på mit mål; nemlig at opbygge tillid.

Endelig efter 4 dage kunne jeg røre ham for første gang. Det var et helt overvældende og fantastisk øjeblik, som jeg aldrig vil glemme. For første gang var han villig til at se på mig og give mig en chance. Jeg fortsatte med at arbejde med ham, langsomt, så han kunne mærke, at hans forsøg på at samarbejde med mig, ikke var en fejltagelse. Han slappede mere og mere af hver dag, og over kursets næste 3 dage fik jeg både grime på og kunne trække ham. Den sidste dag jeg trak ham, var helt magisk. Han var ikke skræmt, prøvede ikke at komme væk, eller trække i tovet. Han gik ved siden af mig som en sand partner.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft en uge mere sammen med ham, og at jeg kunne have taget ham med hjem. Jeg vidste, at havde jeg haft mere tid, så ville hans sind have været vendt helt rundt. Men jeg var så utrolig glad over, hvad vi havde opnået sammen. Han var kommet så langt i blot et kort tidstum. Jeg endte ugen med en følelse af en meget stort personlig tilfredsstillelse. Min mål var jo at vise ham, at jeg gerne ville opnå hans tillid, og det havde jeg opnået. Men når jeg reflekterer over min tid med ham, kan jeg kun sige, at jeg lærte så meget mere end kun om de horsemanship metoder, som vi bruger. Faktisk havde min vigtigste lektie intet at gøre med horsemanship. Jeg indså nemlig, at han ikke var en aggressiv hest overhovedet.

Heste får hurtigt et stempel som aggressiv på sig, hvis de reagerer ved at skeje ud, angribe eller kommer til at skade nogen, især hvis det virker, som om at de gør det ud fra ingenting. Men det kan jo være at menneskerne ikke lige med det blotte øje kan se det ingenting, som de reagerer på.

Min hest var ikke aggressiv men beskyttede sig selv. Han reagerede jo bare ud fra, at han var blevet tvunget ind i en indhegning af mennesker, jaget og måske også angrebet af mennesker! Han var ikke ude på at skade nogen. Han ville bare beskytte sig selv. Hvis han virkelig havde været aggressiv, så ville han have angrebet mig på et tidspunkt. Men det gjorde han ikke. Hvorfor? Fordi jeg gav ham ingen grund til, at han skulle angribe. Jeg skubbe ham langsomt ud af hans tryghedszone. Og han prøvede. Han prøvede virkelig hårdt. Han ville ikke skade nogen, men han ville helt klart beskytte sig selv, hvis han fik brug for det.

Misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at alle aggressive heste er uskyldige, og som bare venter på, at nogen skal forstå dem, for nogen gange passer deres rygte. Men hvis vi blot som udgangspunkt bare giver de heste, som kan være lidt besværlige et stempel som aggressive, så vil det ikke blot følge dem hele deres liv, men vi vil heller aldrig give dem mulighed for at blive forstået og finde deres vej til at få et godt forhold og partnerskab med mennesker.

Det var ikke en aggressiv hest, men mere et problem og et brud på tillid og kommunikation. Jeg fik i hvert fald et øjeblik med en farlig hest, som jeg altid vil værdsætte. Jeg lærte ham, at jeg kunne vise ham tillid, og han kunne stole på mig. Han lærte mig, at alle levende væsener har en grund til at gøre, som de gør og det at klassificere nogen som farlige eller aggressive ikke altid er rigtigt. Jeg lærte ham at blive tillidsfuld og rolig, når han var hos mennesker, og han lærte mig at se individer, som de virkelig er og ikke, hvad jeg som udgangspunkt havde hørt, at de var. Endelig lærte jeg ham at acceptere en grime, og at blive ført rundt på en følsom måde af et menneske. Han lærte mig at holde mit hjerte åben og til at overkomme frygt og tillade mig at hjælpe en bekymret sjæl. Hvem skulle have troet det..? Tusind tak min ven!

Se mere om Anna Twinney på www.reachouttohorses.com

Mulddyr smiler efter at være blevet reddet

Af Regina Flittner

Jeg har set den mest fantastiske historie på Facebook, som jeg gerne vil dele med Jer. Det var et muldyr med det helt store smil fremme efter, at han var blevet reddet op af floden.

Den 6. december 2015 ringede ejeren til Animal Heaven Animal Rescue for at få hjælp til at redde muldyret, da at han var løbet væk om natten, efter en storm havde ødelagt lågen til hans boks.

Hans ejer fandt ham om morgen ude på marken, men fordi floden var gået over dens bredder, så var muldyret strandet.

AHAR sendte straks en meddelelse ud på deres Facebook side og bad folk, der havde en båd til at komme og hjælpe, og det fik Mike Fleming fra den lokale ro klub til at træde til.

Mike sad i sin båd sammen med de frivillige fra AHAR Suzanne Gibbons og Declan Murphy på vej mod det strandede mulddyr.

Declan arbejdede hårdt med at få rebet og "redningskransen" rundt om muldyret, som var meget skræmt og træt på dette tidspunkt. Muldyret blev trukket i land og reddet op på sikker grund.

Så snart muldyret var oppe på tørt land, så havde han et smil så stort fra øre til øre.

Han er kommet sig, og efterfølgende bliver han kaldt "Mike" for at ære hans redningsmand.

Du kan se videoen og læse meget mere her hos ABC News.

Jeg håber, at du også synes dette historie bare er fantastisk.

Super oplevelse

Af Stine Hansen (billedet er fra Riders Insight)

Kig godt på billedet..kan du se, hvad der mangler..? Jeg bliver nødt til at fortælle om den fantastiske oplevelse, som jeg havde under gallashowet i Herning i år ved Hest og Rytter messen. Det er altid en stor oplevelse og med fokus på lidt mere horsemanship i form af nogle af de forskellige indslag, glæder mig altid utrolig meget.  I år lagde de utrolig flot ud, da Angelia Fremont på hendes hest først red rundt, og så smuk ud, men da hun så valgt at tage hovedtøjet af i en hal med 6000 tilskuere og så bare red rundt..der klappede alle, for samspillet mellem hest og rytter så fantastisk ud, og hesten bar sig selv utrolig flot..det var dejligt at se, at ryttere på så højt niveau heller ikke mere synes, at Horsemanship er et fy-ord.