Hestens-Alternativ

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev

Links

Hestens-alternativ anbefaler

(Opdelt i alfabetisk rækkefølge)

Anna Twinney - Hun er grundlæggeren af Reach Out to Horses®, og holder til tæt på Rocky Mountains i Golden, Colorado.  Som international respekteret Natural Horsemanship kursusafholder og træner, Dyrekommunikator og Reiki Master rejser hun over hele verden, og underviser i kunsten at skabe et tillids-baseret partnerskab mellem mennesker, heste men også alle andre dyr. Se mere på reachouttohorses.com

Christina Suntum Sørensen - Hestemund.dk ejes af dyrlæge Christina Suntum Sørensen, forfatter til bogen “Bag om Biddet – en guide til valg og brug af bid”. Christina arbejder med tandbehandlinger og laver bidtilpasninger samt rideanalyser på heste. Hun hjælper alle slags ryttere med at optimere deres ridning og hjælper med at løse de udfordringer som ryttere har. Hun er en aktiv foredragsholder både live og som online undervisning. Hun afholder også workshops både i Danmark og i udlandet. Se mere på hestemund.dk


Dyrlæge Rikke Mark Schultz - har redet og haft islandske heste, siden hun var 6 år, hvor også drømmen om at blive dyrlæge opstod. Ret hurtigt blev hun interesseret i konkurrenceridning. Først i dressur og springning siden i de klassiske islandske gangarter. Efter endt studentereksamen trænede hun andalusiske heste i Tyskland og derpå islandske heste i Nordisland. De islandske til tider meget vilde ungheste gav utrolig megen erfaring med adfærd og håndtering af hestene på deres præmisser. Sideløbende med studiet på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole var hun i bestyrelsen for Dansk Islandshesteforenings avlsdel, en tid også som formand. Interessen for alternative behandlingsmetoder opstod tidligt i studieforløbet og hun deltog i kurser om akupunktur og homøopatisk medicin. Flere gange har hun været i USA og lært kiropraktik. I 1996-97 tog hun en efteruddannelse i akupunktur for dyr under ”International Veterinary Acupuncture Society”, I.V.A.S. og i 2002- 2003 i osteopathie (en form for kiropraktik) ved International School of Equine Osteopathy, ISEO. Den alternative interesse har ført nysgerrighed omkring alternative træningsmetoder med sig, og hun bruger TTEAM-metoden af LindaTellington-Jones meget i sit daglige arbejde samt henviser til Centreret Ridning as Sally Swift, når det er rytteren der har et problem. I efteråret 1997 flyttede hun atter til Danmark og blev ansat i Hørsholm Hestepraksis, hvorfra hun praktiserer. Hendes hovedområder er undersøgelse og behandling af heste med nedsat præstationsevne set med et helhedssyn. De behandles ofte med akupunktur og manipulation, og rytteren vejledes i udstyrets betydning. Se mere på rikkeschultz.dk

Marianne Florman - Tidligere proffesionel håndboldspiller mm. Efter at have leget med mine egne heste i årevis, deler jeg nu min viden og indsigter på kurser og workshops. Jeg giver sessions i hesteassisteret coaching, underviser i horsemanship og afholder kurser jeg kalder: "Vejen til hestens hjerte - og dit eget!"
I min video får du et indblik i, hvad jeg har lært i samværet med mine heste, og hvis du mærker den samme længsel, som jeg og mange andre har, efter at være sammen med sin hest på en anden måde, så kan du her på siderne finde inspiration og viden om "Vejen til hestens hjerte - og dit eget!" Se mere på horsessence.dk

Nyt Hesteliv - Janne Junker er kvinden bag Nyt Hesteliv, og gården ligger i Blommenslyst på Fyn. Foreningen Nyt Hesteliv arbejder på mange områder for at hjælpe heste i nød og oplyse om hestevelfærd. Du kan være med til at gøre en stor forskel ved at adoptere en hest eller blive livredder. Der afholdes mange spændende kurser, og du kan se mere på nyt-hesteliv.dk

Ute Lehmann - Hun har redet og været grebet af hesteverdenen i over 30 år. Hun er født i Tyskland i 1968, og flyttede til Danmark i 1998, hvor hun bor i dag, sammen med sin mand Michael og sin datter Kim Juana. Ute er uddannet pædagog, internationalt certificeret coach og forfatter. Undervisning og træning af heste og ryttere på et professionelt niveau har altid været hendes passion, og i de sidste 18 år har hun levet af det. Udover at tilride ungheste og arbejde med mange individuelle praktiske problemløsninger, har hun stillet op i western konkurrencer i 15 år, udviklet sit eget uddannelsessystem: ’Horse in Harmony’ i 2004, og udgivet en bog i 2009: ’I Harmoni med Hesten’.Se mere på horseinharmony.dk