Hestens-Alternativ

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev

Hvem er jeg

Regina Højfeldt Flittner er personen bag Hestens-alternativ.dk. Jeg startede siden, fordi jeg mener, at alle os, som føler, der er mere mellem himmel og jord, mangler en hjemmeside, hvor man både kan få overblikket over de metoder, som er til for hesten, blive inspireret og samtidig også få muligheden for at læse om andres historier..sådan nogen (som mig) vil måske endda ligefrem kalde dem mirakler og andre mener nok stadig, at det er tilfældigheder.

Jeg har haft med heste af gøre hele mit liv. Det var især min hest Kornet, som lærte mig, at hvis man lytter, så kan man høre hestene hviske. Lige fra barnsben har jeg været meget interesseret i at finde ud af, hvorfor heste gør, som de gør. Indgangsvinklen til horsemanship startede med bogen "Manden der lytter til heste" af Monty Roberts. Derefter fik jeg mulighed for at deltage på et weekendkursus i England hos Michael Peace. Det var mit første møde med round pen'en, og så vidste jeg bare, at jeg måtte lære mere.

I 1999 deltog jeg for første gang på kurser hos Monty Roberts i Californien. Året efter vendte jeg tilbage til farmen igen. Jeg fik lov til at arbejde med heste i round pen'en (mod at luge ukrudt..), men fik også lov til at se de dygtige hestepersoner arbejde med vilde heste. Det var her igennem, at jeg lærte Crawford Hall og Anna Twinney at kende.

Jeg har været på turné med Monty Roberts samt hans team og var i både Sacremento, Cowboy Christmas i Las Vegas, Tyskland, Østrig og Schweiz. Jeg har udført mange opgaver, deriblandt endda også varetaget salg af merchandise, men først og fremmest lært rigtig meget om heste i selskabet med meget dygtige og erfarne folk på turneen.

Jeg holdte kontakten med Anna Twinney, der på det tidspunkt var den første hovedinstruktør hos Monty Roberts. Da Anna Twinney i 2003 forlod farmen hos Monty Roberts for at starte for sig selv og følge sine egne drømme, arrangerede jeg en turne til Danmark, hvor vi holdte de berømte 3-dags Reach-Out kurser. Siden da har Anna hvert år returnerede og givet kurser, og vi har sammen startet kurser op i flere lande. Idag rejser Anna over hele verden for at afholde kurser.

For mig personligt har det hele betydet, at der er en rigtig god måde at træne heste på..nemlig uden brug af vold, og jeg kan kun glæde mig meget over, at "horsemanship" ikke mere er et fy-ord i Danmark, og at der siden er kommet mange flere spændende metoder til, samt det er blevet mere almindelig at bruge alternative metoder.